Denne artikel er oprindeligt udgivet af i-D UK
Hvis du oplevede Alexander McQueens autumn/winter-show i 2016, så bed du uden tvivl mærke i det skæve soundtrack, der fungerede som modvægt til kollektionens sødme og glamour – en pulserende, nærmest vild sonisk skønhed i sig selv. Det er den type musik, der ofte beskrives som "David Lynch-agtig", hvilket på mange måder er et forfladigende begreb, kvindelige kunstnere påklistres, så snart de laver skæv musik, der lyder tilnærmelsesvist som noget, der kunne have optrådt i Wild at Heart. Musikeren bag det imponerende soundtrack er Kelly Lee Owens.
Den London-baserede singer-songwriter siger selv, at hendes yndlingsfilm er Overview – en kort dokumentar, hvor astronauter fortæller om at opleve jorden udefra, som er lavet af et kunstnerkollektiv, hvis mål er at "sætte dit verdensbillede på pause" – og det siger en hel del om, hvem hun er. "Jeg hader at begrænse mig," siger hun. "Jeg ser ikke mig selv som en musiker, der arbejder inden for en bestemt genre, følelse eller #. Essens, individualitet og frihed er det, jeg går op i." Man får indtryk af, at Kelly Lee Owens er mest optaget af at skabe sit helt eget univers.
Kan du beskrive din musik for en, som ikke har hørt den?
Måske… // undersøisk // analog // bas // klar //
Har du altid villet være musiker?
Jeg har altid gerne villet lave musik på den ene eller anden måde, men jeg var meget lang tid om at finde mit helt eget udtryk. Jeg indsamlede ideer og lyde over årene, iagttog andre, lyttede til dem, når de delte deres erfaringer og historier, og fandt ud af, hvad jeg havde lyst til at lave, og hvad jeg ikke havde lyst til at lave. Jeg tror, det er vigtigt, at man gør det som kunstner. Jeg var i midten af tyverne, før jeg begyndte at skrive og producere musik, og det var den helt rigtige tid for mig.
Arbejder du stadigvæk i Sister Ray Records? Har det haft indflydelse på din musik?
Én eller to dage om ugen, ja. Det afhænger af, hvor travlt jeg har. Jeg elsker at arbejde der. Jeg kan spille plader hele dagen og tale med kunder om musik, det er ren magi! Et andet plus er, at jeg har mulighed for at sælge mine egne plader direkte, og det er ikke helt almindeligt som musiker… og så er jeg selvfølgelig også blevet udsat for en masse fantastisk musik, fordi jeg har arbejdet i pladeforretninger gennem så mange år.
Hvordan har det påvirket dig at vokse op i det nordlige Wales?
Det er først noget, jeg er begyndt at blive opmærksom på nu… Det er først, efter man har forladt et sted eller en person, at man indser, hvordan det har påvirket én. Der findes et digt, som lyder:
"To be born Welsh
is to be privileged.
Not with a silver spoon in your mouth,
But, with music in your blood
And poetry in your soul."
(In Passing af Brian Harris)
Der var mange, som fik øjnene op for dig, da du arbejdede sammen med Daniel Avery på Drone Logic… Var der et øjeblik, hvor du tænkte, at du egentlig gerne ville lave ting selv?
Dan Avery og Ghost Culture var nogle af de første, jeg arbejdede sammen med om musik, og det gik rigtig godt. Havde det ikke været for Dan og hans projekt Drone Logic og Erol og James’ opbakning, havde jeg måske aldrig følt mig selvsikker nok til at gøre mine egne tracks færdige. Jeg lærte, at man aldrig må være bange for at fejle foran andre – man må holde sammen på sig selv i de ubehagelige situationer for at få det bedste ud af sig selv.
Hvordan kom det i stand, at du skulle lave soundtrack til Alexander McQueens kollektion? Var det fedt at høre din egen musik i den sammenhæng?
Folkene hos Alexander McQueen kontaktede mig og spurgte, om de måtte bruge min musik. Jeg sagde ja, fordi jeg har stor respekt for modehuset, og på et personligt plan, fordi jeg følte en forbindelse til Lee og det, han står for – hans vilje til altid at tænke uden for de konventionelle rammer. Sidste år var jeg dj ved V&A til Savage Beauty-opvisningen, så det var fedt at få mulighed for at fortsætte af den vej. Deres kollektion passede perfekt til mit track.
Hvorfor kaldte du sangen #notag på SoundCloud?
Jeg hader at begrænse mig. Jeg ser ikke mig selv som en musiker, der arbejder inden for en bestemt genre, følelse eller #. Essens, individualitet og frihed er det, jeg går op i.
Fortæl lidt om din nye single 1 of 3…
Teknisk set er det, du hører på tracket, resultatet af den første gang, jeg rodede rundt med en rigtig 808. Du hører mig filtrere ting live og bruge trommemaskinen. Det var vildt sjovt at lave! Der er et meget sårbart track, men det er også fyldt med styrke. Begge dele er vigtige for mig. Det er kvaliteter, man finder i alle forhold. I slutningen genovertager jeg styringen og forstår sandheden bag situationen. Når man først kender sandheden, finder man en vis styrke, fordi man er åben over for tilfældet.
Hvis du kunne sige én ting til én person, hvad skulle det så være?
”Tak” til Arthur Russell.
Hvorfor Arthur Russell?
Han var en kunstner, som aldrig gik på kompromis – en kunstner, som arbejdede næsten helt indtil sin død. Han skrev opfindsom musik. Musik, man kan dykke ned i. Musik, der er forud sin tid. Musik, der er skønheden selv.