Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA
Rapfans har en uudslukkelig tørst, når det handler om historiske beefs mellem kunstnere. Og selv om vi aldrig kan få nok, så står vi lige nu midt i en episk kamp, der i hvert fald kan holde os optaget sommeren over. Tirsdag aften havde Funkmaster Flex premiere på Hot 97 på et brutalt Drake-diss lavet af Pusha T med titlen "The Story of Adidon". Sangen er et svar på Drakes exceptionelle "Duppy Freestyle", et diss som Drake har skrevet som svar til den sviner, han får på Pushs nye album, DAYTONA. Det er en kamp, som har ligget og ulmet gennem det meste af det sidste årti, og nu hvor handskerne endegyldigt er taget af, ser det ud, som om det kunne ende med at blive den mest mindeværdige fejde i mange år. Men inden vi kaster os ud i det, skal vi lige have forhistorien på plads.
Tilbage i 2015, da Meek Mill på Twitter afslørede, at Drake havde fået hjælp til at skrive sine tekster af en fyr ved navn Quentin Miller – herunder på tracket "R.I.C.O." – vækkede han en kæmpe, som vi alle sammen vidste lå og slumrede under Torontos rapscene, men som ingen af os rigtig havde set i aktion. En uge efter afsløringen molesterede Drake Meek på to diss-tracks – "Charged Up" og "Back to Back". Den sidste var især slem, fordi Drake formåede at lave en klubbanger ud af nummeret, hvilket betød, at tusindvis af mennesker nu sang med på teksten om, hvordan Meek bare red med på Nicki Minajs bølge af succes og egentlig var mere aktiv på sociale medier, end han var på mikrofonen. Da Meek tog til genmæle, gjorde han det ved at rappe over Quentin Millers reference-track til Drakes ”Know Yourself” med en tekst om, hvordan Drizzy havde minus på street-cred kontoen. Den oplysning havde været helt fantastisk at få ud, hvis ikke det var, fordi Drake allerede havde sat Meek på plads, lige efter han blev kaldt ud. Meek kunne ikke sige noget, der kunne tage fra Drakes momentum i den strid. Det efterlod permanente pletter på Philly-rapperens omdømme.
Ud fra hele miseren kan man konkludere et par forskellige ting om Drake. For det første er forventningerne til Drakes musik, der jævnligt transcenderer rappens rammer (både kommercielt såvel som kunstnerisk), langt større end hans kollegers. Der er en stiltiende accept af det faktum, at Drake ikke er interesseret i at overholde hiphoppens uudtalte regler. Han har tidligere brugt sin fortid som barneskuespiller og sine nørdede tendenser til sin egen fordel og har ikke været bange for at gøre grin med sig selv. Præcis af den grund er det svært for hans modstandere at lande ordentlige svinere. Den anden konklusion er, at hvis man går efter Drake, skal man være forberedt på, at han bider igen med lynets hast. Meek, der gik ud fra, at alle grundlæggende opererede under det samme moralske kodeks, var ikke forberedt på nogen af delene, og resultatet var katastrofalt.
Det var imidlertid en læresætning, som præsidenten for G.O.O.D. Music, Pusha-T, tog til sig, da han på sit nye album DAYTONA med tracket "Infrared" rettede fokus mod Drakes hjælp med lektierne. Efter de to nu har udvekslet et par slag, har Push vist sig som den første, der med held, har vendt Drakes hurtige modangreb imod ham.
På Drakes brisante granat af et modsvar ”Duppy Freestyle” går han efter G.O.O.D. Music og deres samarbejdspartnere som helhed og sætter fokus på det faktum, at han har hjulpet Kanye med at skrive The Life of Pablos "30 Hours" og andre numre henover de sidste par år. Sangens energi minder om "Back to Back" fra 2015, hvor Drake også lykkedes med at lave en formidabel sang ud af en sviner. Særligt rettet mod Pusha var anklagen om, at rapperens narkoeskapader, som han har bygget sin karriere på at rappe om, i virkeligheden var baseret på hans fætre og broren No Malices erfaringer (// you act like you sold drugs for Escobar in the 80s //). Og i et smagløst move – som mange af rappens store fejder har benyttet sig af – halede Drake Pushas forlovede ind i ringen med // I’ma let it ring on you like Virginia Williams //.
Man kan på mange måder sige, at Push allerede her fik overtaget i fejden. Hvis man ser objektivt på det, er "Infrared" nærmest ikke engang en sviner af Drake. Det meste af galden på tracket er rettet mod det anstrengte forhold mellem Birdman og Lil Wayne – sidstnævnte har rapperen udvekslet verslinjer med, siden Lil Pump gik i børnehave. Drakes hjælp med sine tekster var reelt set bare et uskyldigt offer i den skudveksling. Men det fungerede som det perfekte setup set i bakspejlet. Push har i årevis haft et horn i siden på Drake. I 2011 samplede han Drakes "Dreams Money Can Buy" på "Don’t Fuck With Me", på hvilken han henkastet nævner // Rappers on they sophomores / actin’ like they boss lords //. På "Exodus 23:1" fra 2012 langede han igen ud efter Drake: // You signed to one nigga that signed to another nigga / That’s signed to three niggas, now that’s bad luck //.
Igennem sin karriere har Drake lagt utroligt stor vægt på at vinde slagsmål, hver gang nogen har kaldt ham ud for at være barnestjerne, for at være canadier, for sin hudfarve og så videre. Og det er nået dertil, hvor det er nu, fordi folk som Meek Mill, Common og Tyga hver gang har reageret, som Drake har forventet: ved at spille på følelserne. Men Pusha valgte en anden vej.
"The Story of Adidon" var et svar til Drakes "Duppy Freestyle" og udspiller sig over Jay-Zs "The Story of OJ". På tracket gør Pusha Drake kunsten efter ved målrettet at gå efter Drakes nærmeste (nogle kender man, mens andre er ukendte). Han kommer med den ene svigende sviner efter den anden. Han taler om Drakes far, Dennis Graham, og hvordan han har været fraværende i rapperens liv. Han påpeger, at Drakes mor er ugift. Han gør nar af Drakes producer 40, som har sklerose. Men den saftigste detalje er, at han beskylder Drake for at have en søn sammen med en pornostjerne ved navn Adidon, som han holder skjult for verdenen. Det kraftfulde "You-are-hiding-a-child" føles som en formaning fra et familiemedlem.
// OVO 40, hunched over like he 80, tick, tick, tick
How much time he got? That man is sick, sick, sick //
Det er lige før, at det er for meget af det gode, men når man tager i betragtning, at Drake startede det hele med svineren rettet mod Pushas forlovede, kan man på mange måde sige, at han selv er ude om det. "Der er ingen regler længere efter den der," har Pusha sagt på The Breakfast Club. "Det er grund nok til at tage fløjlshandskerne af." I 2016 fyrede Drake selv nogle diss af, som var under bæltestedet, da han gjorde nar af Kid Cudis psykiske problemer på "Two Birds One Stone". På det track stiller han samtidig spørgsmålstegn ved, om Pusha rent faktisk har pushet stoffer, hvilket Virginia-rapperen senere har sagt er den direkte årsag til, at han har skrevet "Infrared".
Rappens historien er fuld af beefs, hvor ord flyder som blod. I 1996 gjorde 2Pac på tracket ”Hit Em Up” grin med Mobb Depp-medlemmet Prodigys seglcelleanæmi, der skulle blive hans død 20 år senere. Under den uden tvivl stærkeste rapbeef benyttede Jay-Z muligheden på ”Super Ugly” til at nævne, at han havde knaldet moderen til Nas’ datter og efterladt et brugt kondom i hendes bil. Under kampen mellem The LOX og Roc-a-Fella i starten af 00’erne var mange stødte over Jadakiss’ usmagelige kommentar om den afdøde Aaliyah, da han rappede // I’ll see to it that you visit your man’s girl // rettet mod Jay-Z.
Med ”The Story of Adidon” ramte Pusha Drakes akilleshæl. Også i interviews har han fortsat kampen med personlige angreb, som Push kalder for ”sandheder”. Der, hvor Drakes tidligere modstandere er gået galt i byen, er, når de har prøvet at ramme ham med oplysninger, som offentligheden allerede kender til. Alle ved, at Drake ikke har haft et hårdt liv på gaden. Alle ved, at han var barnestjerne. Og alle ved, at han har fået hjælp til at skrive tekster. Selv om Pusha brugte det til at lokke Drake ud på slagmarken, så var det aldrig hans plan at dvæle ved det.
“The Story of Adidon” kom ud, lige som folk var på vej til at afvise Push på samme måde, som de havde afvist Meek, men rapperen endte med at lancere en hel kampagne mod Drake bestående af musik, sladder og ydmygende billeder. Hele miseren viser Pusha som en af rappens mest internetkyndige mennesker. Tidligere var det ydmygende billede en vigtig komponent, når man dissede nogen. Videoen til Eazy-Es “Real Muthaphuckkin G’s,” som disser Dr. Dre, viser et billede af sidstnævnte i discooutfit. Ved Summer Jam Festival i 2001 vidste Jay-Z på storskærm et billede af den nu afdøde Prodigy i ballerinatøj som barn. Det har Push nu skubbet ind i det 21. århundrede med brugen af et billede af Drake iført blackface – et billede, som allerede har resulteret i en milliard memes. Det værste slag er, at Pusha ved at opkalde sangen efter Drakes påståede søn og navnet på hans kommende Adidas-kollektion har formået at ødelægge hele reklamekampagnen på forhånd. Man kan ikke længere Google navnet uden først at støde på Pushas diss. Modsat Meek, som ikke tænkte på den lange bane i forhold til, hvordan det kunne skade hans eget omdømme, så har en mand, hvis første album hed My Name is My Name nøje gennemtænkt hvert et træk, og det kan man tydeligt fornemme.
Det er dog langt fra en jordskredssejr. I forhold til lyd og flow er ”Duppy Freestyle” et meget mere underholdende track end ”The Story of Adidon”. Drake er som sagt eminent til at skrive svinere, der også bare er gode sange. Trackets stærkeste hug rammer faktisk Kanye West og ikke Pusha-T (// Father had to stretch his hands out and get it from me //). Men når man tager konteksten i betragtning – det, at han rapper over en sang, der handler om at fjerne alle de svage led i det sorte samfund, Drakes identitetsmæssige usikkerheder og billedet af stjernen i blackface – så har han helt afgjort taget kampen op på et nyt niveau og vist sig som en mesterstrateg.
Men sagaen er langt fra ovre. Selv uden bemeldte fejde så sommeren 2018 allerede ud til at blive mindeværdig for hiphoppen. Det er begyndt at føles lidt som et slutspil i NBA. Nu hvor kampen er piftet i gang (og Push selv har kaldt det ”volume one”), er der plads til, at Drake, Pusha, Kanye, Nicki og Lil Wayne melder sig på banen og retter deres egne angreb. Hypen skal nok holde den næste måned i hvert fald. Men indsatserne er høje, og det er let at spilde sin chance. Det er meget muligt, at ingen af dem kommer til at begå nævneværdige udfald. Men udsigten til mere fra den her kant er noget, vi alle sammen kan blive enige om, er superfedt.
